Lokale aktiviteter

I Ødsted/Jerlev området har vi et væld af aktiviteter for både store og små. 

I Jerlev Kulturhus afholdes mange lokale kulturarrangementer. Der har været afholdt koncerter med blandt andre Marie Carmen Kobbel, Anders Svejstrup og Thomas Buttenschøn. Endvidere har der været afholdt forfatteraften med Gitta Nørby og stand-up med Anders Mattesen. Der afholdes også jævnligt bankospil og hvert år et julemarked.

Du kan leje Jerlev Kulturhus til private arrangementer. 

Fra oktober til april afholdes der fællesspisning for beboere i Ødsted/Jerlev. Efter spisningen er der almindeligvis lidt underholdning. Med imellem 100 og 140 deltagere skaber fællesspisningen en rigtig god mulighed for at stifte nye bekendtskaber. Fællesspisningen afholdes skiftevist i Jerlev Kulturhus og Ødsted Sognehus.

Hvert år afholdes der byfester i både Ødsted og Jerlev. Byfesten i Ødsted kaldes Brunmosefesten og finder almindeligvis sted i august. Byfesten i Jerlev afholdes almindeligvis i starten af Juni. Begge steder er der boder, mad, konkurrencer og stort telt med spisning og fest. Det kan du se mere her om Brunmosefest og Jerlev Byfest.

Byfesterne er ikke de eneste fester, der afholdes i lokalområdet. Med et ønske om at skabe en fed oplevelse med musik, hygge og fællesskab, er der de sidste år med stort sucess blevet afholdt Ødsted Festival. Her præsenteres en masse up-coming bands på scenen. Faktisk har festivallen gjort det så godt, at de i 2022 vandt ”Ha-det-godt-heds-prisen” i Vejle kommune. Du kan se mere her